Ernæring

7 Fødevaremyter | Er det sundt eller usundt?

7 Fødevaremyter | Er det sundt eller usundt?

Når det kommer til kost og ernæring, er jeg stødt på adskillige sejlivede fødevaremyter om, hvad der er sundt og usundt, samt hvad man må, og ikke må indtage. Nogle af disse fødevaremyter er såmænd korrekte under de rigtige omstændigheder. Andre fødevaremyter er decideret ukorrekte. Det er ærgerligt, at man på baggrund af noget man har hørt, vælger at skære ned på, eller måske helt skærer madvarer fra, man ynder at spise. Når det kommer til fødevaremyter, er det svært at vide, hvad man skal stole på. Du får derfor i denne artikel en guide til de mest omtalte myter. Jeg vil herunder forsøge at kaste lys over de 7 vigtigste fødevaremyter, jeg oftest støder på;

Myte 1 – Begræns indtagelsen af æg [1]

Æg

Dette er en af de absolut mest sejlivede fødevaremyter, jeg er stødt på. Der har i en lang periode været almen konsensus om, at æg forhøjede kolesteroltallet, og at man derfor ikke skulle spise for mange for at undgå åreforkalkning. Det er nu en ganske logisk tankegang, som sagtens kunne være rigtigt i og med, at æg har et højt indhold af kolesterol.
Det virker dog en kende besynderligt, at æg skulle være usundt, i og med at æg indeholder alle de næringsstoffer et kyllingefoster skal bruge til at vokse.
For raske personer er der ingen grund til at begrænse antallet af æg, man indtager. Det kolesterol der befinder sig i æg, påvirker ikke direkte kolesteroltallet i blodet. Det er i langt højere grad mængden af mættet fedt i kosten, der påvirker kolesteroltallet i negativ retning.
Nina Geiker, der er cand.scient. i menneskelig ernæring udtaler følgende:” For den almindelige danskere er der ingen øvre grænse for hvor mange æg, man må spise. Det er der ingen evidens for.” æg skal naturligvis være en del af en varieret kost med massere af grøntsager, fibre osv.
Om du spiser 1, 2 eller 3 æg om dagen, betyder ikke ret meget, og bør derfor ikke være årsag til bekymring i hverdagen. Det har langt større betydning, om hvorvidt man spiser en varieret kost.

Myte 2 – Friske grøntsager er sundere end frosne [2]

Grøntsager

Vi lever i 2017, og det er derfor blevet almindeligt, at kunne få alle frugter og grøntsager hele året rundt, også selvom de hverken er i sæson, eller vokser i Danmark.
Det betyder altså, at de skal fragtes hertil fra andre lande der ligger adskillige kilometer væk.
Rejsen fra hvor frugterne og grøntsagerne gror, er derfor lang, og tager tid.
Plukningen bliver i den forbindelse foretaget inden produktet modnes og næringsindholdet forringes på transporten hertil.
Når det kommer til frosne varer bliver produktet plukket, når det er modent og frosset ned umiddelbart efter, hvilket minimerer tabet af næringsstoffer.
Der kan derfor argumenteres for, at frosne frugter og grøntsager rent faktisk er sundere end friske.
Dog kan det sagtens betale sig at spise de frugter og grøntsager der er produceret i, vokser i og som er i sæson i Danmark. Den vej støtter du det danske landbrug, og grøntsagerne bliver ikke transporteret ret langt inden det rammer supermarkederne.
Jeg tror også, vi alle kan være enige om, at der ikke er ret meget, der smager bedre end ny opgravede danske kartofler eller friskplukkede danske jordbær med mælk og sukker.

Myte 3 – Gluten er usundt

Kulhydrater
For at forstå om hvorvidt gluten er usundt, er vi nødsaget til at vide, hvad gluten reelt set er. Gluten er bare et protein, der findes i kornsorter så som hvede og rug. Gluten er det, der giver mel dets bage egenskaber og bidrager til hævningen af brødet.
1 ud af 10.000 børn og 1 ud af 2000 voksne i Danmark estimeres til at lide af cøliaki (glutenintolerance)[3]. Det er mig derfor en gåde hvorfor langt flere fravælger brød pga. gluten.
Det skal dog pointeres, at der er et fænomen, der hedder ikke cøliakisk gultenintolerance, forkortet NCGS. Det er en tilstand, hvor der opleves symptomer på gluten allergi, men hvor man ikke kan testes positiv for det.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er gluten intolerant eller ej, bør man tage til lægen og få det undersøgt, så man kan få den rette vejledning.
Det er dog min vurdering at langt de fleste danskere sagtens kan indtage gluten, og derfor ikke skal være bange for at indtage brød. Lad gluten bidrage til det daglige proteinindtag!

Myte 4 – Økologi er sundest[4]

Økologi

Forskellen på næringsindholdet i mellem økologiske og ikke økologiske varer er marginal, og forskningen kan derfor ikke fastslå, at økologi er sundere end konventionelle varer. Derfor betyder det ikke så meget for ens personlige sundhed, om man spiser en økologisk tomat eller en ikke økologisk tomat.
Hvis man dog ser på det fra et lidt bredere perspektiv, er produktionen af økologiske fødevarer væsentligt bedre for miljøet. Det er derfor værd at overveje, om man bør købe økologisk af hensyn til miljøet og den tilstand, man efterlader planeten i.
Den afgørende faktor for personlig sundhed er en varieret kost, og afhænger langt mere af, om du spiser massere af grøntsager og fibre fremfor bare at spise økologisk.
Men hvorfor ikke kombinere de 2?

Myte 5 – Stivelse er noget man skal holde sig fra [5]

En af de klassiske fødevaremyter. Stivelse er på ingen måde farligt. Jeg hører mange mennesker begrunde deres fravalg af kartofler med at stivelse generelt er noget, man bør holde sig fra.
Stivelse er reelt set bare et kulhydrat. Kulhydrater udgør med rette, størstedelen af langt de fleste menneskers kost. Disse er da også kroppens foretrukne kilde til energi. Kulhydrater er delt op i 3 kategorier: Mono-, di- og polysakkarider.
Det er helt lavpraktisk en størrelsesinddeling af selve kulhydratmolekylet, hvoraf monosakkarider er de mindste, efterfulgt af disakkarider og til sidst polysakkarider.

Fødevaremyter stivelse

I takt med at molekylerne bliver større, bliver kulhydraterne mere komplekse, og kroppen skal derfor forarbejder dem i længere tid, før disse kan bruges som energi, og kommer ud i blodbanen. Det medfører et langsommere og mere stabilt opsving i blodsukkeret, som generelt er at foretrække, da dette modvirker sult og ”cravings” efter usunde madvarer.
Stivelse ligger i kategorien polysakkarider, og er derfor umiddelbart at foretrække frem for mono- og disakkarider såsom fruktose (frugtsukker) og laktose (mælkesukker).
Læs meget mere her om fordelene ved at spise kulhydrater.

Myte 6 – Sukkerfri og fedtfri er sundere [6]

Sukker og fedtfrie produkter lyder generelt rigtigt tiltalende. Den fact at noget er fedtfrit eller sukkerfrit gør dog ikke produktet på magisk vis, sundere. Derfor er det super vigtigt at kunne læse varedeklarationen, da producenterne er ekstremt dygtige til at brande deres produkt som sundt/sundere.
Det er nemlig i teorien muligt at fremstille et produkt med nøjagtigt samme antal kcal, næsten samme smag, men derimod mindre sukker.
Definitionen på et sukker er et simpelt kulhydrat såsom fruktose(frugtsukker), lactose(mælkesukker) og sakkarose(hvidt sukker). Antallet af kcal i 1g kulhydrat er mere eller mindre det samme, om det er et simpelt kulhydrat, eller om det er et komplekst kulhydrat såsom stivelse.

light

Det betyder, at hvis man reelt set bare udskifter et simpelt kulhydrat med et komplekst, kan man helt uden at nedsætte antallet af kcal i varen kalde det for sukkerfrit og dermed få det til at fremstå sundere.
Samme trick kan ikke helt udføres med fedtholdige og fedtfrie produkter. Dog kan det stadig betale sig at læse varedeklarationen nøje, da producenterne kan have smuglet mere sukker ind i produktet for at forbedre smagen.

Ovenstående er dog langt fra altid tilfældet. Light sodavand indeholder for eksempel ingen kcal, og kan derfor ud fra et vægtregulerings synspunkt sagtens indtages uden bekymring for at tage på.
Men hvorfor er folk så stadig overvægtige selvom de drikker light sodavand?
Det skyldes ikke light produktet i sig selv, men nærmere tankegangen om, at man nu kan spise mere, da man ikke drikker kalorierne. Hvis man blot udskifter normal sodavand med light sodavand og ikke samtidigt spiser for meget, ses denne sammenhæng ikke.

Myte 7 – Aspartam er farligt [7]

Sodavand

Aspartam er et sødestof som meget ofte ses i light-sodavand. Med aspartam er det muligt at søde et produkt og samtidigt undgå de kcal, der er forbundet ved tilsætningen af sukker.
Light sodavand er derfor et oplagt valg, hvis man prøver at skærer ned på indtagelsen af kcal, men ikke kan undvære sodavand. Bruge af sødestoffet aspartam er efterhånden en omdiskuteret sag.
Heldigvis lever vi i et land som Danmark, hvor der findes myndigheder der sikrer forbrugerne mod indtagelse af skadelige stoffer. Reglerne foreskriver, at en liter sodavand højst må indeholde 600 mg aspartam.
ADI (acceptabel daglig indtagelse) for aspartam er i europa fastsat til at være 40 mg per kg kropsvægt. Det betyder altså at en person på 70 kg må indtage over 4,5 liter sodavand, uden at skulle være bekymret for følgerne forbundet med indtagelsen af aspartam.
Det betyder dog ikke, at 4,5 liter sodavand nødvendigvis er sundt, men blot at aspartam ikke behøver være årsagen til bekymring.



Mathias Fischer

Mathias Fischer

Forfatter og ekspert

Mit navn er Mathias Fischer. Jeg er 23 år gammel og idrætsstuderende på Københavns Universitet. Derudover er jeg uddannet fitness instruktør og personlig træner. Jeg er i kraft af mit studie og uddannelse meget aktiv. Jeg kom overvægtig ud af gymnasiet og savnede en livsstilsændring. Jeg fandt glæden ved fysisk aktivitet, og jeg har ikke set mig tilbage i løbet af de sidste 5 år. Jeg bruger foruden mit studie omkring 2 timer dagligt på at træne i et fitnesscenter eller lignende. Jeg udøver en kombination af bodybuilding og powerlifting for både at danne ny muskelmasse og samtidigt øge min styrke.