Ernæring

Kan fast food være sundt? | Fast foods effekt på kroppen

Alle elsker en smule fast food i ny og næ, men man kan ikke komme udenom, at det kan have negativ effekt på kroppen – især hvis det indtages hyppigt.

Her er nogle almindelige problemstillinger i forbindelse med en kost, der overvejende består af fast food.

Energiniveauet falder

Fast food og træning

Junk og fast food er tilbøjelig til at mangle de vigtige næringsstoffer, der holder din krop sund. På grund af det vil en kost, der overvejende består af fast food, give dig en følelse af, at dit energiniveau falder. Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis du får god næring i forbindelse med den resterende del af din kost, men alene på junk food er det stort set umuligt at få den næring, du har brug for, for at din krop fungerer optimalt..

Den onde fast food cirkel

Når du indtager sukkerholdige produkter, såsom chokolade, vil det optages hurtigt i kroppen og udløse en stor mængde glukose i blodet, hvilket gør, at energiniveauet stiger hurtigt. For at rense blodet for al glukosen, udløser din krop insulin for at forsøge at bringe sukkerniveauet ned og tilbage i et stabilt leje, hvilket kan give dig lavt blodsukker, hvilket igen forårsager et fald i energiniveauet, hvilket så igen kan resultere i, at du har trang til endnu mere junk food for at få et hurtigt fix!

Vægtøgning

Fast food og vægtøgning

Idet fast food/junk food ofte er kalorierig, er det meget let at overspise og undervurdere, hvor mange kalorier, du reelt indtager. Kig på varedeklarationerne og vær klar over, at den portionsstørrelse, der er angivet på deklarationen, ikke nødvendigvis udgør den portionsstørrelse, du har i sinde at spise.

Mange deklarationer angiver meget små portionstørrelser for at få kunderne til at tro, at der er mindre kalorier i varen end der egentlig er.

For eksempel: I forhold til slik er det umuligt at se kalorie- og makronæringsstofindholdet i bare ét stykke slik, når du har tænkt dig at spise fem stykker.

Diabetes

Fast food diabetes

En kost, der i overvejende grad består af sukkerholdige fødevarer, er den hyppigste årsag til udviklingen af type 2 diabetes og insulinresistens. Type 2 diabetes udvikles, når kroppen ikke længere reagerer på insulin, som den skal, eller hvis bugspytkirtlen ikke er i stand til at producere nok insulin til at regulere det høje sukkerniveau.

Som en konsekvens af det bliver glukosen i blodet, og kroppen kan dermed ikke omdanne den til energi. Diabetes øger rent faktisk din risiko for følgesygdomme, så som hjerteproblemer.

Lever- og hjertesygdomme

Fedtleversygdomme, der ikke skyldes alkohol, er en almindelig lidelse hos svært overvægtige personer. Sygdommene skyldes, at der opbygges fedt i leveren – dette opstår som regel hos overvægtige og svært overvægtige personer.

Et højt fedtniveau i leveren øger din risiko for andre problemer, såsom hjertesygdomme og slagtilfælde.

Hjertesygdomme er ligeledes mere udbredt hos overvægtige og svært overvægtige personer. Ifølge WHO er hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag i verden. Hjertesygdomme opstår, når arterierne til hjertet blokeres af fedt.

Tandproblemer

På de fleste slikposer er der en advarsel, der fortæller, at indtagelse af for meget slik kan ødelægge dine tænder. Det er en sandhed, som alle tandlæger vil kunne bekræfte.

Hvis du spiser junk for ofte, vil dine tænder tage skade, og du vil få plak på dem, hvilket kan føre til smertefulde tandfyldninger og på længere sigt tandudtrækninger.

Oppustethed og fordøjelsesproblemer

Mælkesyrebakterier

Oppustethed er et almindeligt problem i forbindelse med fast food. Det høje saltindhold kan bidrage til dette, og de fleste kender til det at se “madgravid” ud lige efter indtagelsen af en pizza.

Herudover har fast food generelt et lavt fiberindhold. Når du spiser for meget fast food og for få fibre, vil du få fordøjelsesproblemer.

Mangel på fibre er årsag til forstoppelse og oppustethed, hvilket kan forværres af dehydrering, som skyldes det høje saltindhold, der ser ud til at forefindes i fast food.

Nice to know

Selvom fast food kan se ud til at udgøre en trussel, kan det stadig nydes med måde og gøre godt både indeni og udenpå!
Få inspiration til sunde opskrifter lige her.

Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.



Myprotein

Myprotein

Forfatter og ekspert