Ernæring

Hvad er ligevægtsindtag? Sådan vedligeholder du din vægt

Det ville være fantastisk, hvis man bare kunne spise lige så meget, man havde lyst til i ubegrænsede mængder, ville det ikke?

Jamen hvad hvis jeg fortalte dig, at du sagtens kan nyde en weekend med hotel-buffet eller et stykke kage til kaffen, uden at bukserne begynder at stramme på længere sigt?
Det er her, at vores ligevægtsindtag kommer ind i billeder.

Sandheden er, at vi er sociale mennesker, der kan lide at omgås andre mennesker. Ofte til sociale arrangementer er der en eller anden form for mad eller snack involveret. Jeg mener, at en fitness livsstil også skal kunne kombineres med hverdagens arrangementer.
Jeg håber, at jeg i denne artikel om ligevægtsindtag kan lære dig, hvordan du tilrettelægger dage, hvor kalorierne går lidt over det sædvanlige, uden at du på længere sigt tager på.

Udnyt de ekstra kalorier

Jeg går meget op i, at man ALDRIG skal have dårlig samvittighed over, hvis der er en dag hvor man har nydt lidt for godt af buffeten en aften. Du bør i stedet udnytte den ekstra mad (og derved ekstra energi), du har i kroppen, til at få en kick ass træning dagen efter.

Slå dine rekorder, løb lidt længere, hop lidt højere, løft lidt tungere.

Det er meget sjovere at gå og være høj på endorfiner fra en god træning, end at gå og være ked af en af gårsdagens beslutninger.man alligevel ikke kan ændre på.
Med det sagt, er det selvfølgelig vigtigt at begrænse dage, hvor man overspiser.

Kalorier ind vs kalorier ud

Om du taber dig handler udelukkende om, at du forbrænder mere, end du indtager. Ligeledes om du tager på, handler om, at du indtager mere, end du forbrænder. Så kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at du holder vægten, ved at indtage lige så meget som du forbrænder.
Mange begår dog her den fejl, at de kun tænker på kalorierne fra dag til dag. I stedet for bør man tænke på de gennemsnitlige kalorier over et par dage, en uge eller en måned.

Lad os eksempelvis sige at dit ligevægtsindtag er 1.800 kcal. Det betyder, at du over en uge skal indtage 12.600 kcal. Hvis du derfor er gået 300 kcal over dit ligevægtsindtag én dag, så kan du bare spise 300 kcal mindre dagen efter – så længe du bare rammer de 12.600 kcal pr uge.
Den eneste situation hvor dette ikke er muligt er dog, hvis du er gået 1.000-2.000 kcal over en dag. Det kan du ikke bare skære fra dagen efter, så det må du fordele lige så småt over de næste mange dage.

Spis i underskud til daglig

Generelt anbefaler jeg, at man faktisk spiser en lille smule (bemærk, at jeg siger en lille smule) under sit ligevægtsindtag nogle dage. Se grafen nedenfor. På den måde giver du plads til, hvis der uventet skulle dukke en lækker kage op, du ikke kan sige nej til, eller der kommer et par drinks i byen.

ligevægtsindtag

På den måde vil dit gennemsnitlige kalorieindtag være dét, der holder dig ved dit ligevægtsindtag. Hvis du selvfølgelig hverken totalt overspiser eller totalt underspiser, men holder det fornuftigt.

Det kan også være, at det sker helt naturligt for dig, hvis du har en dag, hvor der er super travlt på arbejde, eller det er sidst på ugen, og køleskabet er ved at være tomt.
Mangler du opskrifter, så prøv disse veganske lækre måltider.

Sunde Opskrifter

Proteinrig vegansk mad | 12 veganske opskrifter til din madplan

2018-04-12 06:30:41Skrevet af Myprotein

 

Hvad sker der når du er i kalorieoverskud?

Hvis du spiser ved dit ligevægtsindtag hver dag, og så oven i det har nogle dage med overskud, vil du gennemsnitligt lægge i kalorieoverskud. Det betyder, at du langsomt vil tage på. (læs: det er også muligt at tage på i muskler frem for fedt, hvis du træner hårdt ved siden af). Se grafen nedenfor.

ligevægtsindtag

Få hjælp til din livsstil

Jeg ved ikke hvad dit ligevægtsindtag er uden at kende dig. De kalorier jeg har opstillet er et eksempel, og virker ikke nødvendigvis for dig. Hvis du gerne vil kende dit ligevægtsindtag, findes der forskellige beregnere eller personlig trænere, der kan hjælpe dig.

Har du nogle træningsrelaterede spørgsmål, eller vil du bare snakke med mig? Så find mig her:

Instagram: @sarahlouise_traening
Facebook: /sarahlouisetraening
Hjemmeside: www.sarahlouisetræning.dk

Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.

Ingen post tags



Sarah Louise

Sarah Louise

Forfatter og ekspert

Sarah Louise er vores skribent og EHFA Certificeret personlig træner og EHFA Certificeret fitness instruktør v/Fitness Institute, som begge er internationalt anerkendt. Derudover er Sarah Louise podcast vært på Vegateket, der handler om alt vegansk, fitness og en sund livsstil. Hendes erfaring som personlig træner spænder vidt fra at hjælpe kvinder i kampen om en stærkere og sundere krop og gøre det til en livsstil fremfor en sur pligt og kamp. Sarah Louise fokuserer på hver enkelt af sine klienter og finder frem til det rette forløb med en god blanding af funktionel træning, højintensitets træning og styrketræning. Læs mere om Sarah Louise og hendes træningsforløb her: https://www.sarahlouisetraening.dk Sarah Louise er veganer og lever plantebaseret, og hun tror på andet en blot en kost bestående af kylling, broccoli og ris.


BLOG EKSKLUSIV KODE FOR DIG DER LÆSER BLOGGEN! SPAR 25% NU MED KODEN BLOG25 Køb nu