Livsstil

Få 5 gode råd til at blive veganer og bevare en vegansk livsstil

Bliver år 2018 året, hvor du bliver veganer?

Det kan det i hvert fald blive!

Vegansk livsstil

Personligt sætter jeg mig ned en af de første dage i januar hvert år og skriver nogle mål, jeg godt kunne tænke mig at opnå i det kommende år. Tage på en rejse alene, læse mere, lære at spille en sang på klaver, sige ja til flere oplevelser.
Det er noget, jeg har gjort hvert år, og min note på telefonen er efterhånden rigtig lang. Hvert år laver jeg en ny overskrift og skriver et par punkter ned. Et par gange kommer det samme mål 2 år i træk.

Hvad er dine mål? Måske har du besluttet dig at smide et par kilo, så du passer ned i de bukser du har gemt væk bagerst i skabet, eller måske vil du gerne gøre en indsats for at gøre noget godt for miljøet og dyrene? Har du stærkt overvejet en vegansk livsstil?

Vegansk livsstil er det nye sort

Vegansk livsstil

Rigtig mange beslutter sig for at snuse til en vegansk livsstil og adoptere en vegansk kost, når januar titter frem. Det er fantastisk! Der findes ingen anden kost, der er mere fremmende for din sundhed, planeten og særligt for dyrene. Du vil blandt andet opleve et højere energiniveau, et indtag på flere grøntsager og dermed flere proteiner, vitaminer og fibre. Ved en vegansk livsstil vil du opleve en sundere udgave af dig selv, ligeså snart du tager beslutningen.
Det kan virke skræmmende og overvældende i starten. Der er så meget at lære omkring det mad, vi i blinde har spist hele livet. Der er sikkert også en masse mad, du slet ikke havde hørt om før nu. MEN – det er ikke umuligt! Tro mig, det ved jeg.

5 gyldne råd

Her er 5 gåde råd, der med sikkerhed vil gøre dit nytårsforsæt om en vegansk livsstil, til det mest veludførte nogensinde!

1. Fyld op på kalorierne

Ok, så du har sikkert hørt det før. ”Jamen hvad kan man spise som veganer? Er det ikke bare salat og grøntsager?”.
Er jeg den eneste der ryster på hovedet lige nu, og griner indvendigt? Jeg tror, jeg har større chance for at lære at blive mavedanser, end du har for at finde en veganer, der synes, at der ikke er nok spændende ting at spise på en vegansk kost.
Derfor begår nogle den fejl, at de prøver den veganske kost i et par dage, men med dårlige oplevelser. Måske føler de sig hele tiden sultne, og at de aldrig bliver mætte. Som veganer (i hvert fald den sunde af slagsen), skal du vænne dig til at spise større portioner. Du vil automatisk spise langt flere kostfibre (som ikke optages i kroppen) og derfor få færre kalorier, der faktisk sætter sig fast.
For at blive mæt er det også vigtigt, at du sørger for at spise nogle kalorieholdige ting ved siden af dine grøntsager og salater. Bønner, linser, bulgur, quinoa, avocado, kartofler og lign. er alle eksempler på fødevarer, der kan fylde på din tallerken.

2. Lad vær’ med at ofre noget

Det kan være overvældende at skulle lukke helt af for visse fødevarer, du ellers har fået jævnligt en stor del af dit liv. Det er helt fint – det behøver du heller ikke! Jeg husker selv, hvordan jeg elskede – ja, ELSKEDE – kylling og æg inden jeg blev veganer. Men da jeg begyndte at sammenligne det med det dyremishandling, der stod bag, havde jeg pludselig ingen appetit til det længere, og siden det har det altid været bønner og linser, der har været mit ”go to”. Jeg tillader mig lige at dele et billede, som beskriver det at være veganer meget præcist– spørg selv hvilken som helst veganer!Going vegan

For nogen er det dog ikke helt så let at gå direkte til en vegansk livsstil og at ændre kosten på den måde, men du behøver heller ikke at undvære dine favoritter. Du skal bare lære at erstatte dem og finde måden, hvorpå du ikke får lyst til det – og dækket det af noget andet ligeså godt. Nu om dage findes der erstatninger for ALT! Enhver råvare og enhver opskrift kan du finde i vegansk udgave. Prøv selv at Google opskriften på din livret og sæt ordet ”vegansk” foran. Forbered dig på at blive målløs! Der findes flere veganere, end du tror.

3. Find din veganske motivation

Spørg dig selv, hvorfor du gerne vil være veganer. Det er som regel en af tre grunde:

  • Sundhed
  • Dyrevelfærd
  • Miljø

Man er som regel mere tilbøjelig til at holde fast i noget, hvis de handlinger man tager er ensartede med dine mål, og det du står for. Ligesom jeg ikke vil spise kød, på grund af det dårlige miljø for dyrene, så kan du finde din egen grund, som helt naturligt bliver til din motivation.

Vegansk

Sundhed
Er din største interesse at forbedre dit helbred og/eller smide et par kilo? Så kan du overveje at skifte til en såkaldt ”whole foods” kost. Det betyder, at du spiser naturlige og ”hele” råvarer fra naturen, der ikke er blevet forarbejdet eller tilsat noget.

Dyrevelfærd
Er din største motivation at hjælpe dyrene? Så kan du også sørge for at den makeup, shampoo og creme du bruger, ikke har været testet på dyr.

Miljø
Er din største motivation at forbedre miljøet? Så kan du vælge danske råvarer frem for udenlandske, der er blevet transporteret hertil. Du kan undgå plastik så meget som muligt ved at handle hos grønthandlere, købe metalsugerør og tage dine egne indkøbsnet med, når du handler.

Mange mennesker begynder at skifte til en plantebaseret kost og en vegansk livsstil for deres helbred og senere blive mere involveret i andre aspekter af veganisme, når de lærer om andre fordele for dyrene og planeten. Andre begynder at fokusere på at være medfølende mod dyr og så omfavne de sunde aspekter. Så længe du ved, hvorfor du udforsker den veganske verden, vil du være mindre tilbøjelige til at sætte urealistiske mål eller forventninger til dig selv. Og så kan du sætte mere energi ind i at nyde rejsen.

4. Bliv en del af et vegansk fællesskab

Ok, det her punkt SKULLE ind i top 5!

Der findes hundredevis af veganske Facebookgrupper, du kan melder dig ind i. Her kan du både få inspiration til opskrifter, mødes med ligesindede eller stille spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget omkring vegansk livsstil. Jeg lover dig, at det veganske fællesskab er det mest forstående og støttende fællesskab. Vi har alle en god intention bag vores handling.

Jeg har faktisk også oprettet mit eget veganske fællesskab for alle, der har købt min e-bog. Det er en Facebookgruppe, du kan blive medlem af, hvis du vil. Bogen indeholder et 12 ugers træningsprogram og kostplan samt tips til, hvordan du gør den aktive veganske livsstil til en LIVSSTIL og ikke bare en hurtig diæt.

5. Uddan dig selv

Vegansk facebook

Det er næsten uundgåeligt ikke at blive stillet spørgsmål i den virkelige verden. Selvom det ikke er dig selv, der bringer det op, vil der altid være en nysgerrig sjæl eller to derude, der undrer sig over, hvorfor du ikke skal smage deres hjemmelavede lagkage til fødselsdagen. Og det er kun godt, at folk stiller spørgsmål!
Det betyder, at du har muligheden for at brede budskabet om vegansk livsstil og vegansk kost til flere og flere. Det er dog vigtigt, at du henvender dig til folk på en god, salig og forstående måde. Selvom de kan komme med dumme kommentarer og dårlige undskyldninger så husk på, at du selv var i deres situation engang – uvidende.
Hav forskellige studier og fakta du kan hive frem for at besvare de typiske spørgsmål. Uddan dig selv gennem bøger, dokumentarer eller Facebookgrupper.



Sarah Louise

Sarah Louise

Forfatter og ekspert

Jeg hedder Sarah Louise, og siden jeg blev færdiguddannet som personlig træner, er jeg skudt frem i fitnessbranchen, da mange ligesindede plantebaserede spisere har haft brug for en træner, der byder på andet end kylling, ris og broccoli. Jeg har hjulpet en masse kvinder i kampen om at opnå en stærk og selvsikker krop på lang sigt – både gennem personlig træning, online forløb og via mine sociale medier som Instagram og Facebook. Her deler jeg tips, tricks, erfaringer, dagligdagsoplevelser og træningsvideoer.


BLOG EKSKLUSIV KODE FOR DIG DER LÆSER BLOGGEN! SPAR 25% NU MED KODEN BLOG25 Køb nu