Ernæring

Føler du dig stresset? Stress kan påvirke dit vægttab

Af Anna Wedfall.

Stress er et ord vi kaster meget rundt nu til dags. Stress er blevet en folkesygdom, og alle har prøvet at være stresset i mere eller mindre grad.
Der er så mange måder at få stress, og de fleste forbinder højst sandsynligvis dette med ”gå ned med stress” eller være ”stresset”. Men hvad betyder det egentlig?

Stress er først og fremmest en biokemisk reaktion til overstimuli, men alt stress er ikke ens. Så hvad er det egentlig?
Stress er, når vi udsætter os selv for mere, end vi kan klare. Det kan være for mange opgaver, for meget ansvar, for hård træning eller noget helt fjerde. Når vi kommer derud, hvor vi ikke kan bunde, udløser kroppen et hormon, kaldet kortisol, som du måske har hørt blive kaldt stress hormonet. Kortisol styrker og beskytter os, lige indtil den modsatte effekt sker. Når vi frigiver for meget kortisol, opstår stress, negativ stress. Den stress som gør os syge.

Der findes god og dårlig stress

stress vægttab

Den ene lejr er camp- god- stress, også kaldet eustress. Det fungerer som en drivkraft. God stress er f.eks. det, der opstår ved træning; det presser os til at udvikle os. Kender du det med, at du føler du præsterer bedre, når du laver den der vigtige opgave lige inden deadline? Det er eustress, som titter forbi, og giver dig et kærligt skub. Dette er ofte akut stress. Den er hurtig, fokuseret og målrettet.
Den anden lejr er camp- dårlig- stress, også kaldet distress. Det er, når det hele sortner og bliver uoverskueligt, og du ville ønske, at døgnet var længere, og du havde en ekstra arm, så du kunne arbejde hurtigere og nå det hele.
Det kan meget vel udvikle sig til kronisk stress eller langvarig stress. Dette er derimod den anden stress form noget, som du skal lægge mærke til, hvis du har symptomer på det.

Stress gør det svært at tabe sig 

For høje kortisol niveauer gør os ikke kun stressede og utilpasse, det gør det også svært at smide kropsfedt. Din krop tror, der er krise, og holder derfor fast på fedtet, fordi bliver du for tynd, dør du. Din krop ved ikke, at du har et mål om at tabe dig.
Måske har du oplevet, at din krop lige pludselig begynder at tage fedt på sig, bare du kigger på et stykke chokolade. Det er din krop i panik. Det er her det hjælper dig, at gøre din træning lettere og få rigeligt med mad, hvilket muligvis er det sidste du tror, vil få det stædige fedt til at forsvinde. Du har måske også mærket, at din sult og især sukkertrang virker stærkere end før. Igen er det vores oldtidskrop, som forsøger at få os til at spise mere, så vi får et sundt lager at tære på, nu hvor der er stress og krise. Sukker er hurtig energi, og det elsker vores kroppe. Det er minimalt arbejde med maksimalt udbytte.

Kortisol og stress – hvad er sammenhængen?

En måde kortisol beskytter os på, er ved at hjælpe vores immunforsvar. Immunforsvaret bekæmper sygdom i korte stressede perioder.
Du kan lidt sammenligne den beskyttelse som en form for langsom ”fight or flight response”. Det er den reaktion, som gør os til superhelte, når vi er udsat for fare. Det er adrenalin, noradrenalin og kortisol, som øger vores evner, og forbedrer vores reaktionstid, når fare komme lidt for tæt på. De tre hormoner går også til værks, når du er stresset, men ikke i en lige så høj en grad. Du kender det sikkert, når det omhandler en opgave i sidste øjeblik. Måske er det faktisk et lille adrenalin rush, vi føler, når vi liiiiige på tippet når den der store deadline? Så er kortvarige stress en form for ekstrem sport, da det sætter hele vores krop i ”overdrive”.

Sygdom efter en kort stresset periode

stress og vægttab

Har du nogensinde prøvet, at når du endelig får lidt frihed efter en stresset periode, så bliver du syg? Du har endelig ferie efter eksamen, du er endelig ude og rejse efter en stor deadline, og du er så klar til en pause. BANG! Så bliver du syg.
Du er ikke alene om det. Det kaldes ”the let-down” effekt. Det sker, fordi dit kortisol niveau falder og den stygge influenza alle andre har haft, slår ind. Det gør den, fordi dit immunforsvar ikke er ”buffet” af kortisolen. (B. Lipton, 2014).
Din krop føler sig ikke truet mere, så den sænker sit forsvar, nu hvor den endelig kan slappe af.
Selvom det føles bittert, at sygdom rammer netop som vi har fri, så er det vigtig for vores kroppe at sænke niveauet, så vi undgår kronisk stress.
Det kan også være en påmindelse om at tage den lidt med ro. Måske har du ikke rigtig bemærket, hvor stresset du har været, men din krop ved det, og fortæller dig det med udmattelse, og hvis du er uheldig, feber.
Det er desværre ikke sådan, at jo mere kortisol kroppen udsteder, jo mere beskyttelse får du.
Du bliver syg hvis dit kortisol stof er for højt. Bægeret med kortisol flyder over, og din krop skriger krise igen.
Det er en balancegang mellem en smule kortisol og eustress eller for meget kortisol og distress.

Symptomerne på kronisk stress og distress

1# Træthed

2# Øget sult

3# Øget sukkertrang

4# Hovedpiner

5# Gamle skader titter frem og gør ondt igen

6# Det tager længere tid at komme ovenpå efter træning

7# Højt blodtryk

Genetik og stress

Hvor sandsynlige vi er til at blive stressede, handler ikke bare om omfanget af opgaver. Vores genetik påvirker også, hvor modstandsdygtige vi er. Var du barnet, som hele tiden var syg, så er du muligvis genetisk mere sårbar end barnet, der undveg alle influenzaerne. Bliver din familie også nemt stresset, eller er der psykiske problemer i generationerne før dig, så er du muligvis også mere udsat for at blive syg af stress.
Har du tendens til angst, er du også mere modtagelig over for stress. En angst reaktion kan også minde meget om en stress reaktion.
Nogle folk har klaret lange intense perioder, hvorimod andre måske har feber hver søndag fordi deres hverdag er for intens for dem. Sygdom og stress er derfor ligeså genetisk som kropsbygning og forbrænding.

Adfærd og stress

Hvordan vi ter os, påvirker også hvor sandsynligt vi bliver stressede. Er du en såkaldt ”people pleaser”, som siger ja til alle opgaverne? Denne adfærd gør nemt, at vi får for meget at lave, og derved bliver stresset.
Vores adfærd påvirker ikke bare hvor sandsynligt, vi er til at få stress, men også hvor længe vi har stress, og hvordan det påvirker os. Folk, som er gode til at lytte til deres kroppe og som har gode håndteringsværktøjer, får mindre stress og ofte kort varige stress perioder, fordi de ved, hvordan de kan afstresse (Schneiderman, 2005).

Hvordan vi håndterer pres betyder meget for, hvordan stress påvirker os. Det er derfor, hvile er en vigtig faktor for din krop. Det er, når vi tager tid til at hvile og afstresse, at vi bliver stærkere.
At bruge noget tid på at finde ud af hvad der virker beroligende for dig, er guld værd. Du skal muligvis prøve lidt forskellige metoder, da ikke alle mennesker er ens. Det, som beroliger den ene, gør måske den anden rastløs.
Start allerede med at lede efter ting der giver dig ro, mens du ikke er stresset, ellers bliver det blot endnu en opgave at udføre, når der er pres på.

Afstresningsmetoder

Stress af

♥ Dybe og fokuserede åndedrag.

♥  Firkantede åndedrag – Kig på noget firkantet, kanten af din computer, væggen foran dig, omridset af et papir, bare et eller anden firkantet. Mens dine øjne glider over den ene side, tager du en langsom indånding. Mens den glider over den næste side, laver du en langsom udånding. Fortsæt hele vejen rundt og gentag.

♥  Lyt til rolig musik, som gør dig i godt humør. Hvis det er en sang med lyrik, så syng den i dit hoved når du er stresset, og ikke har mulighed for at lytte til den.

♥  Simpelt fokus – fokuser på en helt simpel opgave. Det kunne være at lave en kop te og drikke den. Spidse blyanter. Folde tøj. Vælg noget du kan gøre uden at tænke nærmere over det, og prøv nu at fokusere, som om det var den eneste opgave, du har.

♥  Dyrk motion. Det får dig ud af dit hoved og rodet ned i kroppen. Men husk at hvile bagefter, eller afslutte i et roligt tempo så din krop slapper af.

♥  Lav noget, der får dig til at grine. Jeg foreslår katte videoer!

♥  Kys mere. Dette øger kortisol stoffet en smule, fordi det indeholder spænding. At være sammen med folk man godt kan lide, virker opmuntrende og beroligende, så tag en lille kyssepause!

♥  Skriv journal. Gerne i hånden. Skriv frit fra hjertet; det behøver faktisk ikke engang være med en læselig håndskrift. Øvelsen handler om at få tankerne ud af hovedet, få sagt nogle ting. Selvom ingen kommer til at læse dem, kan det give en afslutning at få det ”sagt”. Du kan betragter din hjerne som harddisken på din computer; den er fyldt med ting, men du skal ikke altid bruge det hele. Se nu dine skriverier som din eksterne harddisk. Her putter du de ikke-essentielle ting, så du frigør mere plads på din primære harddisk, så den kan virke bedre.


Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.


Lipton, R. B., Buse, D. C., Hall, C. B., Tennen, H., DeFreitas, T. A., Borkowski, T. M., … & Haut, S. R. (2014). Reduction in perceived stress as a migraine trigger Testing the “let-down headache” hypothesis. Neurology, 82(16), 1395-1401.

Schneiderman, N., Ironson, G., & Siegel, S. D. (2005). STRESS AND HEALTH: Psychological, Behavioral, and Biological Determinants. Annual Review of Clinical Psychology1, 607–628



Anna Wedfall

Anna Wedfall

Forfatter og ekspert

Mit navn er Anna, og jeg har flere års erfaring som sundhedsskribent. Jeg har en bachelor i Global Nutrition and Health og har arbejdet indenfor psykologi og træning, hvilket også er mit yndlingsområder at skrive om. Jeg har løftet vægte siden 2011, og har fokus på styrke, funktionalitet og at træning skal være en legende samt sjovt. Det, jeg elsker ved jobbet som skribent for MyProtein, er at få lov til at formidle, at sundhed er meget mere, end hvordan vi træner og spiser.


Danmarks bedste Black Friday tilbud. Årets største udsalg! Shop amok