0
Varekurv

Der er ingen varer i din kurv

Træning

Dansk crossfit hold på vej til VM i Californien

Den 19.-24. juli bliver der afholdt det uofficielle VM i CrossFit og det er med dansk deltagelse. Team Crossfit Copenhagen, sluttede på en 3. plads i deres region til Crossfit regionals og det sikrede billetten til den aller største scene – The CrossFit Games

Holdet, der er sponsoreret af Myprotein, består af både mænd og piger og til fælles har de, at de har en imponerende kombination af råstyrke, balance og kondition. Et eksempel deres vanvittige form er det kvindelige medlem Julie Abildgaard der træner øvelsen dødløft med op til 140 kilo af 10 gentagelser. Det ville de færrest mænd kunne matche.

Slog verdensrekord

Til Open (en af kvalifikationsrunderne) sluttede holdet således som nummer 1 i Europa, og de har konsekvent blandet sig med toppen under forskellige events. Til regionals (sidste kvalifikation inden VM) slog holdet også en verdensrekord, da de gennemførte 4. event hurtigere end nogen andre før.

Hos holdets manager, Nikolaj Rønnow, er succesen ikke kommet som en kæmpe overraskelse:

”Open gik ret som forventet – at vi ligefrem vandt i Europa var nok en lille overraskelse, men vi vidste godt vi kunne gøre det rigtig godt – faktisk tror jeg vi kunne have klaret det endnu bedre på verdensplan (hvor vi blev nr.13), men den sidste workout lå ikke godt til vores mænd og det kostede.”

Crossfit copenhagen

Kom ikke sovende til succes

Mange tænker ikke over at holdet er amatør atleter, der alle har jobs og studier ved siden af og det gør det kun deres resultater endnu mere imponerende. For tag ikke fejl. Det er her er ekstremt dygtige atleter, der kan blande sig med verdenseliten”.

Det hårde arbejde kan Nikolaj Rønnow bekræfte:
”Alle atleter træner stort set hver dag – typisk med 5 dage hvor der er 2 session og 2 dage med aktiv restitution – f.eks. svømning, yoga eller lav intensitets træning i 40-60 minutter ved jævn puls. Det er f.eks. vægtløftning og styrke i den ene session og så gymnastik og konditionering i den anden – men det skifter konstant og vi laver meget varieret træning.”

Klar til L.A

Holdet er allerede nu ankommet til L.A., hvor de er begyndt deres sidste forberedelser og forsøger at tilpasse sig den Californiske varme. Selv mener Rønnow at de har gode muligheder, dog med forbehold for faktorer han ikke kan styre:
”Games er svært at vurdere – men vi kommer ind seedet nr.14 og vi går da efter at sluttere højere. Men meget afhænger af hvilke workouts der kommer og hvordan det passer til os. Så meget af det er ikke i vores hænder”.

Husk du kan få opdateringer fra the Games ved at følge Myprotein lige HER



Myprotein

Myprotein

Forfatter og ekspert