5 Ting jeg lærte ved at droppe raffineret sukker & kunstige sødestoffer

Som en del af #OwnTheSummer-kampagnen i vores UK-team, har flere af Myprotein teamet presset sig ud af deres komfortzoner. De har afprøvet en masse nye uvante ting. Det inkluderer alt fra ekstremsport som snowboarding og indoor skydiving til kostændringer som Big Breakfast Diet. Lauren valgte også at springe ud i en udfordring om at droppe raffineret sukker og kunstige sødestoffer.

Jeg besluttede, at det var tid til selv at tage springet med en populær slanketrend. At tage en kold tyrker ved at droppe raffineret sukker og kunstige sødestoffer i fjorten dage. Det var absolut ikke nemt… Her er de fem ting, jeg lærte undervejs ved at droppe raffineret sukker og kunstige sødestoffer.

1. Jeg havde langt flere sødestoffer i min kost, end jeg troede

Da jeg begyndte denne udfordring ved at droppe raffineret sukker og kunstige sødestoffer, tænkte jeg, at jeg kun virkelig ville være udfordret om aftenen. Der har jeg for vane at ville have noget sødt efter min aftensmad. Jeg troede ikke, at resten af dagen ville være et problem. Jeg er ikke rigtig en snacker på kiks eller chokolade på arbejdet (medmindre de naturligvis tilbydes rundt).

Jeg kunne godt tro om. Det var nemlig indtil, at jeg indså, hvor mange ting jeg regelmæssigt spiser og drikker, hvor der sødestoffer i.

I løbet af en normal uge er morgenmad for mig normalt over-night oats. Jeg finder det virkelig let at gøre klar aftenen før. Det holder mig også godt mæt indtil frokost. Plus det er nemt at tilføje et scoop protein, da jeg normalt ikke drikker protein shakes.

Naturligvis har min Vanilje Impact Whey Protein sødemiddel i, ligesom det chokoladepulver, som jeg undertiden tilføjer til min grød, og det chocolate peanut butter FlavDrops, jeg kommer i min kaffe.

Jeg begyndte at indse, at jeg måske har en større sød tand, end jeg først antog ...

Jeg var nødt til at komme på en naturlig måde at søde min morgenmad. Derfor besluttede jeg at lave banangrød. Jeg blandede en halv most banan med havre og usødet sojamælk og tilsatte også et drys kanel.

Resultatet var faktisk ikke så dårligt. Efter et par dage så det ud til at blive sødere og sødere. Sandsynligvis på grund af det faktum, at det var den mest søde ting, jeg spiste hele dagen.

2. Jeg kunne drikke mere vand

Okay, så dette punkt fører pænt videre fra det første. Jeg blev pludselig klar over, at langt de fleste af mine drikkevarer indeholder en slags sødestof. Hvis ikke de gør det, så tilføjer jeg selv noget for smags skyld.

Jeg drikker en masse squash. Jeg kommer FlavDrops i de fleste af mine kopper kaffe. Hvis jeg virkelig skal flotte mig, så laver jeg en mokka (aka en masse sukkerholdigt chokoladepulver). Åh, og jeg har en mild besættelse af Cola Light. Faktisk til det punkt, at hvis jeg ser eller hører en, der har en i nærheden af mig (du ved, hvad jeg mener, den genkendelige dåse åbne lyd), så vil jeg straks have en selv og som regel handle på dette ønske.

At gå sukker og sødestoffri fjernede pludselig alle mine sædvanlige muligheder. Heldigvis har jeg aldrig haft sukker i min te, så jeg havde i det mindste det at falde tilbage på. Min elskede kaffe var bare ikke helt det samme.

Jeg fandt ud af, at den vandflaske, jeg normalt ikke rigtig benytter i løbet af dagen, fik meget mere påfyldning gennem dagen, hvilket bestemt ikke er noget dårligt.

3. Jeg kunne spise mere frisk frugt og grønt

Jeg tog den bevidste beslutning om at skære raffineret sukker fra i stedet for alt sukker, for efter en hurtig undersøgelse opdagede jeg, at det ville være en begrænsning på et helt andet niveau at forsøge at undgå alle naturlige sukkerarter. De er i stort set alle slags frugter, men også visse grøntsager, som gulerødder og søde kartofler plus mejeriprodukter som mælk.

For mig handlede denne udfordring mere om at skære forarbejdede, tilsatte sukkerarter og kunstige sødestoffer ud i stedet for at dæmonisere hver eneste slags sukker.

Som et resultat begyndte jeg at indarbejde meget mere frisk frugt i min kost. Jeg begyndte endda at se frem til det som en 'godbid', mens jeg før sandsynligvis ikke ville have givet en håndfuld blåbær en tanke.

Ud over at have en halv banan i min morgenmad, begyndte jeg at sikre mig, at jeg havde mindst to stykker frugt i min taske til snacks i løbet af dagen på arbejdet samt gulerodsstave og hummus.

For at tilfredsstille min søde tand om aftenen og cravings, tog jeg græsk yoghurt uden tilsat sukker med blåbær og mango. Så jeg tror, at en anden bonus ved denne udfordring var, at jeg konsekvent fik min 6-om-dagen uden meget tanke og faktisk virkelig nød det.

4. Der er altid fristelser på kontoret

I de 2 uger, hvor jeg ikke fik tilladt sukker, gik jeg glip af den månedlige office bake off, to fødselsdage og en masse fredags snacks, som nogen fra mit team havde medbragt.

Første gang jeg sagde nej til sukker, følte jeg mig nærmest selvtilfreds med det, da jeg forklarede folk, hvorfor jeg ikke ville have noget. Bare rolig, denne stolthed gik hurtigt af, da jeg sad og så på, at alle andre nød kage og donuts foran mig.

Ved den sidste lejlighed var jeg grænseoverskridende fjendtlig (vi vil forklare det med den øgede irritabilitet. Et berømt symptom på de tidlige stadier af at gå sukkerfri). Da en kollega tilbød mig en cookie, stirrede jeg på hende og snerrede, ”du ved jo godt, at jeg kan ikke må få det!"

Jeg undervurderede bestemt, hvor mange fristelser der skulle placeres under min næse, og hvor meget viljestyrke det kræver for konstant at slå tingene ned.

5. Når jeg sagde til mig selv ”nej”, så blev jeg mere fikseret på at få det

Efter at den første uge havde været ret smertefri, besluttede jeg at fortsætte en anden uge. Dette var, da en voksende fiksering med sukker begyndte at krybe over mig.

Pludselig alt, hvad jeg ønskede, var kiks og chokolade. Førhen havde jeg troet, at jeg var mere den saltede type.

Jeg troede, at sukkertrangen ville mindske sig efter et par dage. Dog oplevede jeg faktisk det modsatte. Det var, så snart jeg fortalte mig, at jeg ikke kunne have det i en uge, jeg virkelig, virkelig VILLE have det.

Jeg begyndte at lægge mærke til, hvordan der i hver butik, du går ind i, er en række share sized chokoladeposer, der er lige for næsen af dig ved kassen. Hver gang jeg tog en kop te tænkte jeg på, hvor meget bedre det ville være, hvis jeg kunne skænke en kiks i den. Min roomie købte Ben & Jerry's en aften, fordi den var på tilbud, og jeg kunne ikke engang se på hende.

Det viste sig, at det ikke bare var bæredygtigt at sætte mig en begrænsning. Jeg tror, at en del af kampen var, at jeg gjorde dette uden et konkret mål. Altså at jeg ikke gjorde dette for at opnå en bestemt fysisk ændring eller vægttab. Det var mere bare for at se, om jeg nu kunne.

Hvis noget, blev jeg hyper-bevidst om alle de ting, jeg ønskede og ikke kunne have, mens jeg før bestemt kunne gå en hel dag uden at drømme om chokolade.

Hvad jeg tager med mig ved denne sukkerfri udfordring

For mig virkede begrænsningen bare ikke ved at droppe raffineret sukker og kunstige sødestoffer. Jeg blev ikke pludselig renset for alle mine søde cravings og faktisk, efter at de to uger var gået, spiste jeg alt og alt, hvad jeg kunne lide i et par dage, bare fordi jeg kunne. Hårdere kritikere kan måske kalde det en overspisning.

Det gjorde mig dog mere opmærksom på mine valg og fremhævede bestemt min afhængighed af sødestoffer i mine drikkevarer. Jeg har besluttet at prøve at holde mig til vand hele dagen snarere end at gå ud af min måde ved at tilsmage mine drinks eller købe en dåse med noget fizzy, og jeg har også hold ved med at have frisk frugt til snacks.

Hvad jeg tog kærkomment tilbage med åbne arme, er at sige ja til den ulige bid af kage og mini flapjack bites, der kører rundt på kontoret af og til. Livet er for kort, ikke?