Sunde Opskrifter

Buddha Bowl med ristede kikærter og spicy tahin

Denne farvestrålende Buddha bowl har det hele. Ikke nok med at se fantastisk indbydende ud, så er denne buddha bowl opskrift rig på plantebaseret protein, fibre og sunde fedtsyrer.

De sprøde og knasende kikærter er spækket med protein, som hjælper med opbyggelse og vedligeholdelse af musklerne. Derudover giver de også en god og behagelig mæthedsfornemmelse.
Denne buddha bowl byder på en masse lækre og friske grøntsager, som er pakket med vitaminer og mineraler. Tahindressingen er prikken over i’et og er dejlig cremet med et spicy hint. Derudover er salaten toppet med næringsrige kål chips, som ikke kun smager skønt, men giver også et godt knas og er rig på fibre og jern. En mættende og sund salat. Perfekt til aftensmad.

BUDDHA BOWL MED RISTEDE KIKÆRTER

Antal: 2 portioner

Forberedelsestid: 5 minutter
Tilberedningstid:
20 minutter
Total tid:
25 minutter

Ristede kikærter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  1. Dræn og skyl kikærterne.
  2. Dup dem tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.
  3. Kom dem i en skål sammen med krydderiet og olien.
  4. Hæld dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Bag i ovnen i 25 min ved 175c.

Salat

Ingredienser

  • 1 dl quinoa
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 dl bønnespirer
  • 2 håndfulde salatmix
  • 2 tsk sesamfrø
  • 1 pose kål chips
  • Frisk koriander

Fremgangsmåde

  1. Kog quinoa efter pakkens anvisninger.
  2. Kom kikærter, quinoa, peberfrugt, salat og bønnespirer på en tallerken.
  3. Top med koriander, sesamfrø og kål chips.
  4. Til sidst hældes dressingen over.

Tahin dressing

Ingredienser

Fremgangsmåde

  1. Kom tahin og peri peri i en lille skål.
  2. Rør rundt og hæld vand i til den ønskede konsistens opnås.

Næringsindhold
pr. portion

 

Buddha Bowl med ristede kikærter og spicy tahin

Ernæringsinformation

Per portion

Kalorier 507kcal 144 Kalorier fra fedt
% Daglige indtag *
Totalt fedtindhold16,2g25%
Total kulhydrater68,1g23%
Proteiner25,5g50%


Caroline Bryant

Caroline Bryant

Forfatter og ekspert

Caroline Bryant er vores opskriftsudvikler med stor passion for det veganske. Til dagligt studerer hun biologi og kemi og arbejder som holdinstruktør i et fitnesscenter. Caroline bruger gerne flere timer i køkkenet, hvor der bliver udviklet og eksperimenteret med nye og spændende opskrifter, der ikke kun smager helt fantastisk, men også ser rigtig godt ud. Med Carolines opskrifter giver hun stor inspiration til dig, der ønsker at spise mere plantebaseret og vegansk. Læs mere om Caroline og se flere af hendes lækre opskrifter her: https://carrotline.blog


Danmarks bedste Black Friday tilbud. Årets største udsalg! Shop amok