Gå til hovedindhold
Ernæring

Atkins kuren | Hvad er det? | Virker den? | Fordele og ulemper

Atkins kuren | Hvad er det? | Virker den? | Fordele og ulemper
Myprotein
Forfatter og ekspert8 år Siden
Se Myprotein's profil

Hvad er Atkins kuren?

Atkins kur

Atkins kuren er skabt af den amerikanske læge Robert Atkins, som har solgt hans bog ”New Diet Revolution” i mere end 40 mio. eksemplarer. Kuren går i hovedtræk ud på kun at spise protein og fedt, med et minimalt indtag af kulhydrater.

På kuren, som er delt op i 4 faser, tæller man ikke kalorier, men man tæller kulhydrater. For at kunne lykkes med kuren, er det vigtigt, at man holder sig omkring 30-40 kulhydrater pr. dag – det svarer til en halv bagt kartoffel! Når kroppen får så lidt kulhydrater, vil man automatisk tvinge den ud i ”ketose”.

Ketose tilstand

I denne tilstand er kroppen meget bedre til at anvende fedt som brændstof, i stedet for kulhydrater, hvilket er meget nødvendigt, når man nu ikke indtager kulhydrater på denne diæt. Ketose har også en positiv effekt på din krops produktion af insulin, så din krop bliver bedre til ikke at lagre fedt. Desuden vil en bedre insulinproduktion også medføre, at du føler dig mere mæt, mens trangen til søde sager stort set forsvinder.

Atkins kurens fire faser | Hvad må man spise?

kylling meal prep

Atkins kuren er lidt specielt i forhold til andre ”low carb” kurer, da Atkins kuren deles op i fire forskellige kurer eller faser:

1. Introduktion (14 dage) I denne første fase må dine kulhydrater kun komme fra grøntsager. Det vil sige, at du skal spise massere af spinat, iceberg salat, broccoli, gulerødder osv. Alle former for kulhydratbaseret fødevarer fjernes, hvilket vil sige ingen ris, pasta, brød, kager, slik. I denne fase må du ikke få mere end 20 gram kulhydrater pr. dag. Din kost skal altså hovedsageligt bestå af protein og fedt.

2. Vægttabsfasen I denne fase må du tilføje 5 gram kulhydrater om dagen. Dog skal du holde meget øje med din vægt, for hvis dit vægttab stopper, så bliver du nød til at skære lidt i kulhydraterne igen. Det er vigtigt, at dit vægttab er stabilt under hele denne fase. Du skal blive i denne anden fase, indtil du mangler at tabe 3-5 kilo.

3. Præ-vedligeholdelse I denne fase tillader man en øgning i indtaget af kulhydrater. Start med cirka 10 gram om dagen og hold samtidig øje med, at du forsat taber dig. Tager du på i vægt, skærer du igen i dit kulhydratindtag.

4. Vedligeholdelse Når du har nået målet for dit vægttab, så overgår du til sidste fase, hvor det gælder om at holde din nye vægt. Du har nu en fornemmelse af, hvor mange gram kulhydrat du skal have for at holde din vægt stabil. Det er meget vigtigt, at du ikke går tilbage til dine gamle kostvaner, da den med stor sandsynlighed indeholder store mængder af kulhydrater set i forhold til denne kur. Gør du det, risikerer du bare, at du tager det hele på igen.

Virker Atkins kuren?

Atkins kuren

Fordele

Fordele ved Atkins kuren er, at du indtager utrolig meget protein. Protein er som udgangspunkt sværere for kroppen at nedbryde, hvilket betyder, at din forbrænding stiger og du er mæt i længere tid. Ved at skære så drastisk i indtaget af dine kulhydrater, vil du også opleve, at det bliver nemmere at tabe dig.

Derudover er kuren også meget simpel, og man må tilmed spise mange af de fødevarer, som man normalt ikke må, når man forsøger at tabe vægt, såsom kød, bacon, smør, fløde mm.

Ulemper

Der er dog også nogle ulemper forbundet med denne kur. På grund af det lave indtag af kulhydrater, kan du opleve, at du mangler energi i din hverdag. Atkins kuren anbefaler også, at man laver motion, hvor du helt sikkert kommer til at mærke dit lave indtag kulhydrater.

Dertil kan du få problemer med at få nok vitaminer og mineraler, da mange af de kulhydrater, du ikke må spise indeholder mange af disse vigtige vitaminer og mineraler. Der kan det være en fordel at supplere med vitamintilskud.

Nogle oplever også forstoppelse på denne kur, da dit indtag af fibre falder. Alt det røde kød og høje fedtindtag kan være meget hårdt for kroppen.

 Kort sagt om Arkins kuren

Atkins kuren virker, men bør kun anvendes i kort i tid fx i forbindelse med at sætte skub i dit vægttab. Det er ikke en kur, som decideret bør blive en konkret kostomlægning.

Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.

Myprotein
Forfatter og ekspert
Se Myprotein's profil
myprotein