Gå til hovedindhold
Træning

Er du faldet af på den? Få din rutine tilbage på rette spor

Er du faldet af på den? Få din rutine tilbage på rette spor
Myprotein
Forfatter og ekspert5 år Siden
Se Myprotein's profil

Er din rutine gået op i sommerferie og flamingo? 

Tiden hvor du har ligget og nydt livet i poolen på en oppustelig flamingo er nu forbi. Og for at toppe det af, så har du måske lagt mærke til, at det nu ikke længere er socialt acceptabelt at have en cocktail i hånden kl 10 (?). hvem laver disse regler? Hvem kan vi snakke om det til?

Det hedder nu home sweet home, feriefølelsen er ved at være væk, der er sand i hver en sprække, og vi indser, at vi måske har stået lidt for meget ved all-inclusive bordet. Det er tid til at få sin rutine tilbage på sporet. Når en rutine først er brudt, tager det en del motivation for at komme i gang igen. Vi kan trøste med at sige, at når du har gjort det én gang før, så kan det gøres igen, ikke?

Her får du nogle gode og nyttige tips til at få din rutine igen, samtidig med at det distraherer dig fra, at der ikke er palmetræer i en radius på 500 kilomenter, og Pablo ikke længere leverer piña coladas 24/7.

 

Lav en tidsplan (men en realistisk en)

At træne to gange om dagen i de næste to uger, vil sandsynligvis ikke ske. Det bør faktisk heller ikke ske, fordi sådan en tidsplan er en skade, der venter på at ske. En tidsplan er dog altid en god plan. Start ugen ud med opnåelige øvelser. Hvad var planen før ferien begyndte? Hvad fungerede? Måske prøv noget nyt?

Meal prep

Vi kan have de bedste hensigter i verden, men når vi er sultne og uforberedte, og de gyldne gifler ser op på os, er det lig med problemer.

At komme tilbage i de samme vaner med meal prep er vejen frem for at reducere fristelserne. Og lad os være ærlige; efter at have købt hver søskende, din mor, din far, og nabohunden en ”I love Mallorca” souvenir nøglering, ville det nok være på tide at begynde at spare lidt igen på pengene.

Sæt et mål

Dette kunne være et vægttabsmål, et styrkemål eller måske endda et mindre realistisk ”køre 5 km inden for 20 sekunder” slags mål. Uanset hvad er det nemmere at sigte efter et mål for at holde dig selv mere motiveret og på rette spor. Dette gælder især når du deltager i betalte events. Hvis du kommer til det punkt, hvor motivation alene ikke er nok for at nå dit mål, kan det være en fordel at betale penge til noget, som så kan tænde gnisten i dig. Der er nemlig ingen, der unødigt smider penge væk (undtagen dem der købte I love Mallorca nøgleringen selvfølgelig – det var jo afgørende for alles velvære at købe sådan nogle).

Deltag i en bootcamp, der beder om en betaling på forhånd snarere end under eller efter forløbet. Når du først har investeret dine penge, er du mere tilbøjelig til at investere din tid.

Lav en god playliste

 Der er ikke noget som en god playliste. De dage hvor motivationen er lav, hvilket den 100% vil blive efter du er landet på dansk jord igen, er musik altid en sikker vinder til at få motivationen tilbage.

Lad være med at udskyde

Det er nemt at have undskyldninger for ikke at træne. Det er nemt at sige ”jeg vil lige tilbage på arbejdet, før jeg starter min træningsrutine”, eller den mest kendte ”jeg starter på mandag”, fordi hvilken idiot starter op en torsdag?!

Jo længere tid der går, desto sværere er det at komme igen.

Del træning med nogle venner

 Få nogle venner ombord, så i alle er i samme båd. Ah – båd, kan du huske da du solede dig på sådan en? Snorklede. Solbadede. En bedre slags båd at være på, men desværre er det ikke der, vi er lige nu.

Nogle gange har vi bare brug for et godt gammeldags spark bagi, og hvem kan gøre det bedre end venner? Det er usandsynligt, at alle inden for en gruppe vil være demotiverede samme dag. Brug hinanden til at fortsætte og blive på sporet. Hvis du har godt selskab, og der er andre mennesker end dig selv, der holder dig ansvarlig, er du ti gange mere tilbøjelig til at beholde motivationen.

Forkæl dig selv

Hvis intet af ovenstående hjælper, så er der noget, der virker hver gang uden at fejle – selvforkælelse. Få noget nyt træningstøj, nye træningssko – alt hvad der er fitness relateret. Det er nødvendigvis ikke nok for at holde dig på sporet over en længere periode, men det kan være det, der får dig i den rigtige retning, som er nødvendigt, for at komme i gang i første omgang.

Vi elsker alle at vise os frem i nyt træningstøj, så løb ud og køb det! Parat, start, løb!

Det kommer ikke til at være nemt – det er det aldrig – men med et mix af disse tips bør du godt kunne den nye hverdag igen. Se det som det første skridt mod næste års sommerferie. Tag i fitness og træn med den solgyldne hud. Gør det for alle fitness selfierne, for distraktionerne og for at føle dig godt tilpas.

Brug dette som begyndelsen på en langsigtet rutine og gør dig selv den tjeneste ikke at starte forfra fra bunden. Hvis du kan få en solid rutine på plads, er det alt der betyder noget, og du kan være klar til næste sommer med en endnu skarpere krop.

Myprotein
Forfatter og ekspert
Se Myprotein's profil
myprotein