Livsstil

Fup eller fakta om sundhed | Tro ikke på alt hvad du læser og hører

Internettets sundheds “eksperter”

Hvis du skriver sundhed på Google, så kommer der et utal af resultater frem, og hvis du søger efter et specifikt svar omkring sundhed, så er der mange forskellige udtalelser.
Internettet er nemlig et magisk sted, hvor du kan lære lidt om alt, om det så er kvantefysik eller hvilken årstid, man bør plante roser. No worries, the internet got you covered.

Problemet er bare, at der ikke er censor på, hvad du læser på internettet. Der er ingen peer preview, som sikrer dig, at hvad du læser, har noget at gøre med virkeligheden. Alle kan skrive deres holdning og råd som fakta.
Dette kan resultere i spændende diskussioner men også i misinformation. Pointen med denne artikel er at kigge lidt nærmere på populære ”fakta” omkring sundhed, som du kan løbe ind i på rejsen mod dine sundhedsmål.

Mange af disse fakta har noget hold i sig, og man forstår, hvorfor de bliver gentaget nok til at blive fakta. Visuelt giver nogen af dem mening, og resten er nok blevet populære, fordi det ville være fantastisk, hvis tingene var på den måde, som påstanden siger.

Muskler vejer mere end fedt

Vægt

”Øv, jeg træner så hårdt og jeg føler mig slankere, men vægten siger, at jeg har taget på”

”Bare rolig muskler vejer mere end fedt”

Har du hørt den udveksling før, eller noget lignende, måske var du den trøstende ven, som sagde bare rolig.

Hensigten med denne udtalelse er at trøste. Det er et virkeligt koncept, de prøver at forklare, problemet er bare, at de mangler de rette ord. Muskler vejer ikke mere end fedt, 1 kilo muskler vejer præcis det samme som 1 kilo fedt. Forskellen ligger i densiteten, massefylden. Du kan måske genkende ordet mere, hvis vi kigger på det engelske ord, for når en masse er tæt, it’s more dense.
Et kilo muskler LIGNER, at det vejer mindre end 1 kilo fedt. Det skyldes densiteten. Hvis du for eksempel holder en bold af bly og en tennisbold, hvad vil så veje mest? Bly, fordi det er tungere end gummi. Hvis vi bruger ”muskler vejer mere end fedt” præmissen, så skulle disse to veje lige meget, hvis de syner lige store.

Så muskler syner af mindre, fordi de har en større massefylde, men jeg kan godt høre, at det lyder ikke så kvikt og smart. Så måske vi bare skal smide vægten ud og kigge i spejlet.

Vi bliver i muskel og fedt hjørnet og fortsætter med påstanden;

Fedt bliver til muskler (når du træner)

Sundhed og træning

Igen kan det visuelle perspektiv måske virke fristende, appellerende, eller som om det måske endda vil give mere mening. Ja, der kan være lavere fedtprocent og højere muskelmasse, det er korrekt. Men det er ikke fordi det ene forvandler sig til det andet. Ud fra forvandlings logik kan smør også blive til en bøf, hvis vi ælter den nok.

En ”ingrediens” bliver ikke forvandlet til en anden. Det er ikke sådan, menneskets biokemi og stofskifte virker. Hvad der egentligt sker er, at du taber fedt, hvilket gør din muskulatur tydeligere eller du har måske også øget din muskelmasse. Eller den anden vej omkring, du holder op med at bevæge dig, men spiser det samme. Så du mister lidt muskelmasse, og forøger fedtprocenten.

Den eneste måde fedt kan blive til muskler eller vice versa, er, hvis de nedbrydes under forbrænding, og atomerne bruges til opbyggelse af noget nyt, men igen er der problemet med at fedt og muskler ikke er lavet af samme ”ingredienser”.

Here’s one for the ladies;

Kvinder bliver maskuline af vægt træning

Kvinder styrketræning

Denne bliver nogen gange også nævnt som ”kvinder bliver større af at styrketræne”, muligvis fordi et mere muskuløst look betragtes som maskulint i nogens øjne. Hvis man vendte argumentet om, ville det være ”mænd bliver feminine, hvis de ikke styrketræner”, men den hører man knap så ofte.

Udtalelsen ”kvinder bliver maskuline af vægt træning” er ofte sagt til kvinder lige i starten af deres vægttræningsprogram. Som en advarsel om faren ved styrke.

Men det forholder sig ikke sådan, at så snart man løfter en vægt, så popper musklerne bare ivrigt frem. At bygge muskler tager lang tid. De virkelig muskuløse damer, som personer, der siger denne påstand sikkert tænker på, har brugt årevis på at opnå den masse, de har.

Kvinder har mindre testosteron end mænd, testosteron fremmer muskelvækst. Kvinder har derfor mindre potentiale for at bygge muskler, og bliver derved ikke let muskelbundter. Mænd skal dog også arbejde hårdt for at blive kæmpe store, men har nemmere ved det end kvinder.

I forhold til ”kvinder bliver større af styrketræning”, så er den ikke helt så forkert, for det er nemlig rigtigt, at hvis man ikke taber den fedt, man render rundt med, så bliver man større, fordi man tilføjer et lag stærkere og større muskler neden under fedt laget. Mange opdager dog, at de smider fedt ved styrketræning, men dette er ingen garanti. Så hvis du vil tabe fedt, så skal du huske din cardio og kost.

Stræk ud og undgå DOMS

Udstrækning

Er du en af dem, som religiøst rammer yogamåtterne efter træning i håb om at strække ømhed ud af kroppen? Sorry mate, desværre virker fysiologi ikke på den måde. Stræk mindsker ikke efter-træning ømhed, også kaldet DOMS (delayed onset muscle soreness), selvom det af og til føles mere som DOMS. Stræk vil ikke forhindre dette, når du rammer måtten er ”skaden” allerede sket. Ømhed er nemlig et resultat af mikro-brud i dine muskelfibre, efter du har brugt dem. Det er den måde, du bliver stærkere på, du nedbryder en lille smule, og så bygges du stærkere op bagefter. Det er grundlæggende for overlevelse, at vi kan adaptere til omgivelserne og udfordringerne.
Den bedste måde at undgå smerterne er at være konsekvent i sin træning. Efter noget tid begynder kroppen at vænne sig til processen, og du vil få mindre ondt, lige indtil du træner hårdere end kroppen var parat til, eller træner noget nyt, på en ny måde.

Stræk er dog ikke bare spild af tid. Efter træning er dine muskler smidige, og det er her, det er sundest at holde lange statiske stræk. Den slags som gør, at du pludselig kan røre gulvet, når du bukker dig forover. Langsomt kan stræk øge din fleksibilitet, og dette kan gøre resten af din træning mere effektiv. Det giver også din krop en mulighed for at falde lidt til ro, så blodet kan strømme tilbage for at fokusere på dine organer i stedet for dine lemmer.

No pain, no gain

No pain no gain

Nu, hvor vi allerede er i det smertefulde hjørne af træningen, så lad os tage påstanden ”no pain, no gain”. Træningen behøver ikke gøre ondt for at være gavnlig. Hverken undervejs eller efterfølgende. Som vi lige så, så kan DOMS mindskes en smule ved at være konsekvent med træningen. Du ”gainer” altså ikke mindre ved ikke at være helt smadret og øm dagen efter. Din træning er ikke nødvendigvis bedre og mere effektiv, bare fordi du nærmest er kravlende dagen efter bentræning.

Under træningen kan man måske godt synes, at det gør ondt f.eks. ved tunge løft. Nogen vil kalde det smerte, andre siger, at det brænder. Det er dog ikke alle træningsformer, som gør ondt. Det er vigtigt at kende forskel på de forskellige typer af smerter, det må godt bide og brænde lidt, men træningen skal aldrig gøre direkte ondt. Det må ikke være en pludseligt og skarp smerte, og smerten skal ikke komme med lydeffekter i form af ”snap” lyde. Lidt led popperi og knagen er dog ikke farligt. Jakob Beerman og Simon Kirkegaard har en god måde at tænke over smerten på: ”Er jeg okay nu? er jeg okay senere?” hvilket skal forstås som at spørge sig selv, om smerten vil skade en nu, og om den vil resultere i skade eller voldsomme smerter senere. Det er en måde lige at tjekke ind med sin krop og tænke over, hvordan den føles. Selvom du træner, så skal du ikke glemme din krop og dens velvære.

Vær kritisk overfor hvad du læser

Træning

Kort sagt så handler det om at være kritisk overfor, hvad man læser, når det kommer til sundhed og generelt alt andet. Hvor er det skrevet henne, er det gentaget andre steder, hvem siger det, kan du se logikken i det, og giver det mening? Det er ikke altid internettet leder dig på rette vej. Mange udtalelser kan godt være rigtige, men du bør dog alligevel sætte spørgsmålstegn ved din læsning og se på din kildes troværdighed.

I virkeligheden bør du også se kritisk på, hvad denne artikel fortæller dig. Jeg er trods alt blot en skribent, dog med en bachelorgrad inden for sundhed og et mål om at dele ”korrekt” information. Hvad du tager væk fra denne artikel, er helt op til dig.


  1. Donatelle, Rebecca J. (2008) Health: The Basics. Toronto: Pearson Benjamin Cummings,
  2. Massey, Paul. (2011), Sport pilates: How to prevent and overcome sports injuries, Cico books, London/ New York.
  3. Pedersen, Bente K. (2018). “Muscle-to-Fat Interaction: A Two-Way Street?” The Journal of Physiology 588.Pt 1 (2010): 21. PMC. Web. 3 Jan.
  4. Schwarzenegger, Arnold.(1998). The New Encyclopedia of Modern Bodybuilding. New York: Simon & Schuster
  5. Sherwood, Lauralee. (2001). Human Physiology: From Cells to Systems. Pacific Grove, Calif: Brooks/Cole
  6. Wardlaw, G. M., & Byrd-Bredbenner, C. (2016). Wardlaw’s perspectives in nutrition. New York, N.Y: McGraw-Hill.

 

Ingen post tags



Anna Wedfall

Anna Wedfall

Forfatter og ekspert

Mit navn er Anna, og jeg har flere års erfaring som sundhedsskribent. Jeg har en bachelor i Global Nutrition and Health og har arbejdet indenfor psykologi og træning, hvilket også er mit yndlingsområder at skrive om. Jeg har løftet vægte siden 2011, og har fokus på styrke, funktionalitet og at træning skal være en legende samt sjovt. Det, jeg elsker ved jobbet som skribent for MyProtein, er at få lov til at formidle, at sundhed er meget mere, end hvordan vi træner og spiser.