Sunde Opskrifter

Spicy cajun-krydret laks med grøntsager og couscous | 3 dages meal prep

En hurtig og nem 3 dages meal prep med cajun-krydret laks, der gør dine meal preps ekstra delikate og sunde.

Denne cajun-krydret laks er perfekt til frokost og er seriøs nem at lave. Bonus – laks er beriget med omega-3 fedtsyrer, som er kendt for at støtte op omkring muskelopbygning, restitution og at holde dig lean og (lakse) lækker.

Få endnu mere inspiration til dine meal preps med en masse lækre opskrifter.

Cajun-krydret laks

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg (groft hakket)
  • 1 citron (skåret i meget tynde ringe)
  • 3 vildlaks fileter
  • 1,5 spsk cajun krydderi (eller lav din egen: bland en knivspids salt, peber, hvidløgspulver, løgpulver, cayennepeber, paprika, tørret oregano og timian sammen)
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk havsalt og sort peber
  • 180 g (tørvægt) couscous
  • 10-12 broccoli buketter
  • 2 squash

Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen på 160°C. Skær stilkene af broccolien og spiraliser squash (du kan nøjes med at skære dem i tynde strimler, hvis ikke du har det nødvendige køkkengrej). Fordel broccolien ud på en dyb bageplade, og fordel nu squash, hvidløg og citronringe henover. Krydr med havsalt og sort peber. Drys lidt olivenolie udover.

2. Brug den resterende olivenolie til at smøre laksefileterne og krydr med cajun krydderiet. Læg dem henover grøntsagerne i fadet med skindsiden opad. Bag i ovnen i 25 minutter, herefter øges temperaturen til 180°C og bages i yderligere 5 minutter, indtil skindet begynder at blive sprødt.

3. Kog couscous efter anvisningen på pakken og opdel i 3 bøtter. Fordel laks, grøntsager og nogle citronskiver ud i hver bøtte. Tillad at køle ned. Læg låg på og stil i køleskab. Når det er frokosttid, så opvarm i en mikroovn på fuld styrke i ca. 3 minutter.

 

Spicy cajun-krydret laks med grøntsager og couscous | 3 dages meal prep

Ernæringsinformation

Per portion

Kalorier 457kcal 99 Kalorier fra fedt
% Daglige indtag *
Totalt fedtindhold11g17%
Total kulhydrater47g16%
Proteiner35g70%


Myprotein

Myprotein

Forfatter og ekspert


BLOG EKSKLUSIV KODE FOR DIG DER LÆSER BLOGGEN! SPAR 25% NU MED KODEN BLOG25 Køb nu