Træn som Conor McGregor og bliv ultimativ kampklar

Sparring og kampsport
Lad os starte med det åbenlyse: kampsportstræning. Ønsker du at træne ligesom Conor McGregor for at komme i form, frem for at lægge modstandere ned og vinde bælter, gælder grundprincipperne stadig. Hvad enten det er slag, kamp eller sparring. Hver især tæller som konditions- og udholdenhedstræning. Hvis kontaktsport ikke lige er dig, kan du dog stadig opnå de samme resultater (men uden den brækkede næse og blå mærker) ved at låne elementer fra træningen, som tiltaler dig. Som et eksempel, så vil boksning på sæk og lignende boxercise holdtræning, lade dig opnå samme fordele som boksning og kickboxing; du vil smide overflødige kilo og samtidig styrke ben, arme og mave helt uden at skulle i kamp.

Mandatory Credit: Photo by MediaPunch/REX/Shutterstock (8929003b)Conor McGregor
For kampsportsudøvere og boksere er sparring en vigtig måde at sætte den lærte teknik i kontekst, mens du får pulsen op og tester din styrke på din “venlige” modstander, som blot holder en pude op til at tage imod slag. Prøv at efterligne den fysiske udfoldelse af sparring så meget som muligt, hvis du ikke er en kampsportsudøver. Dette betyder masser af højintensitetstræning.
Aerob/ Anaerob træning
Conor McGregor er let som en fjer og har en fysik med lav fedtprocent og lav muskelmasse. Når det kommer til vægt- og konditionstræning, bør du undgå træningsrutiner, der bygger store muskler, hvilket er ensbetydende med, at du i stedet for skal have fokus på styrke fremfor størrelse. Dit fokus bør være på træning med egen kropsvægt og naturlig modstandstræning med vægt på kondition. Som det går fremad, kan du træne nøjagtig som McGregor ved at følge hans 12-ugers zone baserede træningsplan, også kendt som F.A.S.T. Den er udarbejdet med aerob og anaerob træning med hovedvægt på eksplosiv kraft, ultimativ hastighed og udholdenhed. Planen fokuserer på cykling, roning, løb og boksning. Træningen er opdelt i tre kategorier (grønne, orange og røde zoner) med sværhedsgrad og fortjenester, der øges fra zone til zone.
Styrketræning
Du behøver ikke lede længe på de sociale medier, inden du vil falde over et billede af McGregor, hvor han er i gang med at træne. Ni ud af ti gange vil han lave øvelser, der udelukkende involverer hans egen kropsvægt. Vi vil her tage et kig på nogle af favoritterne, der vil kunne opnå samme resultater. Bevægelse er nøgleordet. McGregor reklamerer ofte for hans bevægelses-baserede træning, der giver ham større bevægelse og smidighed såvel som styrke og kondition.

Mandatory Credit: Photo by ddp USA/REX/Shutterstock (8960569a)Floyd Mayweather Jr talks about Conor McGregor during a world tour press conference to promote the upcoming Mayweather vs McGregor boxing fight at Barclays Center
Lizard walks En YouTube video vil vise præcis, hvor meget styrke og smidighed disse kræver. De involverer både mave, over- og underkrop. Undgå vægtmaskiner og fastlåste bevægelser (som træningsmaskiner netop giver). Det betyder dog ikke, at gentagelser (f.eks. muscle ups, press ups, crunches) skal udelades, men stadig udføres det samme antal hver gang. Det at undgå vægtmaskiner i træningen betyder blot, at du ikke bør begrænse dig til en fastlåst bevægelse, som eksempelvis bænk- eller skulderpres. Disse øvelser bygger muskler omkring en enkelt bevægelse. I stedet bør du fokusere på øvelser, der tillader så megen bevægelse som muligt, og involverer så mange muskler som muligt på samme tid. Af denne grund er isolerede øvelser ikke det bedste udgangspunkt og kan overbelaste dine led.
I stedet bør du fokusere på øvelser for hele kroppen, såvel som single leg øvelser, for at opnå en god balance i træningen. Et godt sted at starte er single leg squats med kettle bells.
