Ernæring

Hvordan udregnes BMI? og indikerer et højt BMI altid overvægt?

I forbindelse med, at vi er så fokuseret på vægt og tal i vores samfund, kender alle stort set til BMI-udregningen. Den er nemt tilgængelig på nettet, og vi kan placere os selv i en boks med nogle tal, som vi kan vurdere vores ve og vel efter.
Men er BMI virkelig den bedste måde at måle sin kropsvægt på? Eller findes der andre alternativer som er bedre for os?

Hvad er BMI og hvad bruges det til?

BMI står for Body mass index og det viser en sammenhæng mellem en persons højde og vægt. BMI er den måleenhed, som læger og sundhedskonsulenter bruger, til at placere os på en skala i de fordelte kategorier: undervægt, normal vægt, overvægt og fedme.

Man kan selv udregne sit BMI ved at dividere kropsvægten i kg med højden i meter i anden potens.[1]

bmi
Man kan også finde en BMI-udregner på nettet, hvor der er mange programmer som hjælper med udregningen af ens bmi. Man finder ud af, hvor man ligger på skalaen ved at finde sit beregnede tal, på skalaen herunder[2]:

BMi under 18,5 Undervægtig
BMI mellem 18,5-24,9 Normalt vægtig
BMI mellem 25-29,9 Overvægtig
BMI over 30 Fedme


Er der forskel på BMI når man er mand eller kvinde?

Mænd og kvinder BMI
Der er ikke forskel på, hvordan man regner en mands og kvindes BMI ud, da det udelukkende bliver beregnet udfra vægt og højde. Der bliver nemlig ikke taget højde for muskelmasse, fedtmasse eller knoglebygning. Dog er det væsentligt at nævne, at selvom der ikke er forskel på kvinder og mænds udregning af BMI, er der en forskel når man beregner børns.[3]

Man betegnes som barn i alderen 1-17,5 år, da man i den periode stadig vokser og udvikler sig. Børns bmi beregnes med samme matematiske udregning, som er vidst ovenstående. Dog skal man være opmærksom på, at grænserne ikke er de samme. Ved et barns udregning, skal der både benyttes alder, køn, vægt og højde.

BMI er ikke en god metode til at måle graden af overvægt eller fedme hos enkelt personer. Faktisk har BMI aldrig været tænkt til at belyse graden af overvægt eller fedme for enkelt personer, men det skulle bruges til gennemsnitsberegninger for store grupper af mennesker. F.eks. når Sundhedsstyrelsen beregner, hvor mange danskere der er undervægtige, normalvægtige eller overvægtige. Det benyttes også ved en gruppe mennesker, på en arbejdsplads eller i en kommune, hvor BMI kan bruges som pejlemærke for sundhedstilstanden.

Fejlen ligger ikke i selve BMI beregningen, men i anvendelsen af den. For enkelt personer er metoden ret ubrugelig. Det skyldes, at BMI kun er en relation mellem højde og vægt og intet kan siges om personens fedtmængde, hvilket er det interessante, når man gerne vil vide om man er sund eller burde smide et par kilo.[4]

Bodybuildere, bikini-fitness atleter eller folk, der generelt træner meget, kan ikke bruge BMI pga. deres muskelmasse. Det vil typisk placere dem i kategorien overvægt, eller i værste tilfælde fedme, selvom fedtprocenten er lav. Det samme kan ske for folk med kraftig knoglebygning.

Læger og sundhedskonsulenter kan i værste tilfælde gå hen og anbefale folk, der ikke har brug for at tabe sig, til at tabe sig, hvis de kun tager udgangspunkt i deres BMI.

Omvendt kan det også lade sig gøre, at man har en lav BMI, selvom fedprocenten er stor. Det sker nemlig, når fedtet har sat sig omkring ens indre organer og ikke vises synligt på kroppen. Derfor er det klart at anbefale, at man tager andre metoder i brug!

Bedre alternativer til BMI udregner

Set i lyset af de ovenstående beskrevne problemstillinger, er det klart min anbefaling, at man stopper med at anvende BMI i den daglige praksis og begynder at tage kropsmålinger i brug. De siger nemlig mere om den enkelte persons fysiologiske sammensætning.

Disse to måle metoder, kan benyttes af læger, sundhedskonsulenter og til eget hjemmebrug.

Taljemål

Det går i sin enkelthed ud på, at måle omkredsen om livet. Dette siger noget om, hvor meget fedt, der er placeret omkring maven. Hvis al fedtet sidder på maven, regnes det nemlig for usundt og eventuelt farligt i forbindelse med følgesygdomme.

Taljemål har været kendt og brugt i mange år, men bliver mere og mere benyttet af kostvejledere og diætister i dag end førhen. Dette skyldes en undersøgelse fra Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor de anbefaler at benytte taljemålet frem fra BMI.[5]

Hvis man gerne vil måle taljen korrekt, kan man følge denne vejledning[6]:
1) Stå med maven afslappet og omkring 30 cm afstand mellem fødderne.
2) Mål omkredsen 2 cm over navlehøjde. Hvis navlen hænger lidt lavt, kan man i stedet måle i en vandret linje, der findes ved at mærke sig frem til punktet midt mellem hoftebenskammen og det nederste ribben.
3) Mål med målbundet efter en afslappet udånding. Målebundet skal være vandret og ligge jævnt ind til huden, hele vejen rundt.

Her ses et skema for de anbefalede taljemål[7]:

Kvinder Mænd Risiko for følgesygdomme
Under 80 cm Under 94 cm Lav
80-88 cm 94-102 cm Moderat forøget
Over 88 cm Over 102 cm Svært forøget

Vægt med fedtmåler

Udover taljemål er denne metode nok den mest anvendelige og bedst givende resultat.

Princippet med en vægt med fedtmåler er, at den beror på at kroppens muskler leder strøm. Ved at sende en svag elektrisk impuls igennem kroppen og måle kroppens ledningsevne og modstand, får man et billede af kroppens fedtmasse, muskelmasse og vandindhold.[8]

Der vil selvfølgelig altid være en usikkerhed på, om vægten måler rigtigt. Her kan prisklasse og kvalitet havde en sigende rolle. Men trods, der altid vil være en usikkerhed, er målemetoden bedre end BMI. Den tager også højde for køn og alder, som også spiller en væsentlig rolle. F.eks. kvinder har generelt mere fedt på kroppen end mænd. Dette skyldes det kvindelige kønshormon østrogen, som øger mængden af kropsfedt.[9]

Her under ses et skema, for sundhedsmæssigt anbefalede fedtprocenter for voksne kvinder og mænd [10]

Kvinde
Alder
20-40 år
41-60 år
61-79 år

Undervægt

Under 21%
Under 23 %
Under 24 %

Sund vægt

21-33 %
23-35 %
24-36 %

Overvægt

33-39 %
35-40 %
36-42 %

Fedme

Over 39 %
Over 40 %
Over 42 %

Mand
Alder
20-40 år
41-60 år
61-79 år

Undervægt

Under 8 %
Under 11 %
Under 13 %

Sund vægt

8-19 %
11-22 %
13-25 %

Overvægt

19-25 %
22-27 %
25-30 %

Fedme:

Over 25 %
Over 27 %
Over 30 %

Under alle omstændigheder vil der altid være en usikkerhed, når man beregner ens fedtprocent. Men trods den usikkerhed, er målingerne stadig mere givende end en matematisk BMI-udregning, som kun placerer dig i en boks uden at tage hensyn til din kropsbygning. Så skaf et målebånd eller en vægt med fedtberegner, så er du allerede langt bedre stillet!

Vores artikler skal kun bruges til informative og uddannelsesmæssige formål og må aldrig tages udgangspunkt i som værende lægehjælp. Hvis du er bekymret for dit helbred, så anbefales det at konsultere en sundhedsfaglig professionel, inden du tager kosttilskud eller introducerer større ændringer i din kost.


[1] http://www.bmitest.dk

[2] http://www.bmitest.dk

[3] http://www.motion-online.dk/fedmegraenser-for-boern/

[4] Bladet Diætisten, artiklen af Martin Kreutzer, ernærings- og husholdningsøkonom

[5] Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen ” Opsporing og behandling af overvægt hos voksne” , DSAM 2009.

[6] http://www.motion-online.dk/test-dit-taljemaal/

[7] http://www.q.dk/livsstil/sund/saadan-maaler-du-din-talje

[8] Thomson, R et al. Good agreement Clin Nutr. 2007. S. 771-777.

[9] http://illvid.dk/mennesket/kroppen/hvad-bestemmer-fedtets-placering-paa-kroppen

[10] Gallagher, D et al. Healthy percentage body fat ranges: an approach for developing guidelines based on body mass index. Am J Clin Nutr. 2000. S. 694-701

Ingen post tags



Myprotein

Myprotein

Forfatter og ekspert


BLOG EKSKLUSIV KODE FOR DIG DER LÆSER BLOGGEN! SPAR 25% NU MED KODEN BLOG25 Køb nu